420 Chikane Politiindsats StopHetzen

Opråb

Opråb!

I disse dage hvor Roskilde Festivalen står på, er der skruet godt op for jagten på Cannabisbrugere. Ikke bare på Christianshavn, men også i Roskilde på stationen og festivalpladsen.

I deres jagt på tørrede planterester i festivalgæsters lommer, tager politiet blandt andet deres narkohunde i brug.
De stiller sig gerne et sted hvor der er godt med fodgængertrafik, og venter så ellers på at finde et passende offer, som skal have endevendt lommerne og luftet kønsdelene.

Vi vil derfor gerne lige give et par tips til, hvordan man kan øge sine chancer, for at slippe uden om deres nysgerrige fingre og øjne.
Nogen vil måske mene at det er logik for burhøns, mens andre måske kan få gavn af dette.

Vi anbefaler at man i første omgang tjekker Politirazzia På Christiania og dowloader Christatus App der viser sidste nye opslag fra Christianshavn, og nu også Roskilde Festival.

Så er man lidt bedre dækket ind, og kan have en ide om hvilket niveau af politiopbud, man kan forvente på sin tur.

Skulle man få forvildet sig i retningen af en flok betjente, med Cannabis i sin lomme, hvad end det er på Prinsessegade, eller P-Pladsen ved Roskilde Station, er det vigtigt aldrig at vende om og gå den anden vej, for at komme væk fra dem. Ser de man gør dette, vil de prøve at få fat i en, da de ser det som mistænksom opførsel.
Fortsæt i uændret retning og opfør dig afslappet. Går du forbi betjentene, så få kort øjenkontakt, da det giver udtryk for at du intet har at skjule. Sørg for ikke at vise du er nervøs, i tilfælde af du skulle være det. Det er en af de ting de står og kigger efter. Folk som ser nervøse ud i deres tilstedeværelse, har stor risiko for at blive visiteret.

Deres brug af narkohunde er også langt henad vejen, et værktøj til at få folk til at reagere nervøst ved synet af dem, så de har en undskyldning for at visitere.
Når hundene har været på arbejde et stykke tid (dem med 4 ben, ikke dem i uniform), begynder de at miste koncentrationen, og deres markeringer bliver mindre pålidelige. Derfor bruges den mere som skræmmemetode, end til at lugte, når den er nået til det punkt.
Vores råd er de samme, som i tidligere opstillede situation. Fortsæt din retning, hurtig øjenkontakt med hundeføreren, og undertryk evt. nervøsitet.

Din påklædning kan også være en afgørende faktor, i politiets vurdering af om man er værd at visitere. Hættetrøjer har aldrig været en udslagsgivende faktor, for undertegnedes vedkommende. Så¨sent som i dag, gik jeg lige forbi 3 betjente og en narkohund, på Prinsessegade, med 7 gram marok i hånden, iført kondisko, shorts og hættetrøje.
Umiddelbart har de en forkærlighed for at hive fat i folk, iført tøj med Christianias 3 prikker, motiver med Cannabisblade, reggae/rasta motiver, og lignende. Så den slags kan ikke anbefales, når man bevæger sig med tørrede blomster i lommen.

Vi håber at folk får nogle bødefri og røgfyldte dage, på trods af at hetzen er massiv, i denne tid.

Related posts

Leave a Comment