Legalisering i Tyskland

Legalisering i Tyskland

Den tyske regering er klar til at legalisere cannabis fra 2024 – hvis EU giver lov.

– I regeringsaftalen fra 2021 blev partierne enige om at indføre et kontrolleret salg af cannabis til voksne til rekreative formål i godkendte butikker.

– Og efter en intensiv høringsproces med eksperter og interessegrupper ledet af forbundsregeringens kommissær for afhængighed og narkotika, er forbundsregeringen nu enige.

Skal gælde fra 2024

Sådan skriver de tyske regeringspartier SPD (socialdemokraterne), De grønne og FDP(de liberale) i det længe ventede udspil om legalisering af cannabis. Et udspil – der hvis det bliver godkendt i EU – kan give tyskere over 18 år ret til at dyrke tre cannabis-planter selv. Og købe 20-30 gram i godkendte butikker:

– Vi vil afkriminalisere brugen af cannabis for at kunne beskytte børn og unge mennesker, sagde sundhedsminister Lauterbach, da aftalen – som fylder 12 sider – blev præsenteret i sidste uge.

Artikel fortsætter efter annoncen

Retssystemet bruger for mange ressorurcer

– Det er noget vi – i De Grønne – har kæmpet for i lang tid.

– Vi mener ikke at retssystemet skal bruge så mange ressourcer og så mange penge og så mange medarbejdere på at bekæmpe noget, som egentlig ikke burde bekæmpes.

– Det (cannebis red) er et stof, der kan sammenlignes med at ryge cigaretter og drikke akohol, har Daniel Freund fra de Grønne tidligere sagt.

Og staten kan tjene milliarder

Et regnestykke fra Düsseldorf Institute for Competition Economics (DICE) ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf, viser, at det tyske skattevæsen kan se frem til at modtage 1,8 milliarder euro årligt gennem en cannabisafgift. Plus indtægter fra selskabs-skat og moms på i alt omkring 735 millioner euro.

Artikel fortsætter efter annoncen

Og 27.000 kan et job

En legalisering vil også – ifølge universitetet – kunne ses på Tysklands udgifter til arbejdsløshedsydelser, da man kan forvente at der vil blive skabt 27.000 job i cannabisindustrien. De forventede besparelser her løber op i 526 millioner euro – plus 280 millioner euro i lønmodtagerskat.

Og endelig kan det tyske politi og retsvæsen samlet spare 1,318 milliarder euro, da de jo fremover ikke skal bruge tid på at jagte cannabis-rygere og bagmænd, retsforfølge dem og spærre dem inde.

Forbuddet har slået fejl

– Cannabisforbudspolitikken har slået fejl og har ikke været i stand til at bremse stofbruget.

– Men netop fordi cannabisforbrug kan være sundhedsskadeligt, bør det sorte marked sættes under statsligt tilsyn, lød det fra konkurrenceøkonom og professor Dr. Justus Haucap, der har lavet beregningerne sidste år.


Kilde: ekstrabladet.dk

Flere opslag

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.