Support

Dokumentaren stiller spørgsmåltegn ved den enkeltes retssikkerhed og Statsanklageren er i samme forbindelse suspenderet.

 

Du så det. Vi så det - da DR1 sendte dokumentaren
'De Perfekte Vidner'

 Filmen dokumenterer hvordan politiet og anklagemyndigheden systematisk har udarbejdet og aftalt afgørende vidneudsagn, i Danmarks største hashsag, som i alt har udløst 220 års fængsel til 83 personer.

Med andre ord, bliver politiet og Statsanklageren taget i aftalt spil. Retssystemet spiller fallit og det er direkte undergravende for et demokrati, ikke at have en retfærdig rettergang.
Politiet står nu i en situation, hvor en operation der har taget to år (2012-2014 – Operation Nordlys) har slået totalt fejl og de risikerer at miste befolkningens sympati. Og hvad gør en klog mand så? Beviser sit værd. Det ser vi resultatet af nu.

En politiindsats med militærstrategi der nærmest dagligt plager Christiania. Kort efter dokumentaren blev sendt blev Pusherstreet dagligt ryddet i 4 dage efterfulgt af 4 dages pause.

For i dag at vende tilbage fuldtalligt, i kampuniform og med det eneste mål for øje, at få så meget og så mange med som muligt.

 

Taktikken ser ikke længere ud til at være at få opbygget så stor en sag som muligt, men at forsvare og underbygge den massive indsats politiet har på Christiania.
Som en slags stille forsvar af, at man har haft behov for at bryde Grundloven. 

Om det er hash, pushere, at rydde boder eller skære bænke over er ligegyldigt. Hurtigt ind, hurtigt ud. Mange betjente, civile og kampklædte. Kaos. Målet er helt klart kaos.

Hvis man kan vise samfundet et ‘positivt’ produkt af ens arbejde – anholdelser og beslaglæggelser på daglig basis – så kan man manipulere sig til en form for sympati. En sympati der viser, se, de er skyldige, loven beskytter dem bare. Og det giver kun grobund for mere alvorlig kriminalitet, mere maskering, mere paranoia og flere mennesker, der ikke har noget at miste. 

Det er ikke det vi som mennesker burde lede efter efter knapt 50 års forfejlet taktik.

Det er lidt det samme som, når politimanden i videoen her siger ”Husker du også at filme dem, som råber vi skal have sten?” og indirekte siger, at film som dem her bliver redigeret.

At de ikke underbygger Christianias virkelighed. At de ikke underbygger CADOCs virkelighed. Den almindelige, fredelige rygers virkelighed. Men det er ikke kun Christianias virkelighed, det er vores allesammens virkelighed. Det er vores allesammens skattepenge.

Det er vores allesammens politi. Det er vores allesammens Fristad. 

Det er vores allesammens København. Mere negativt er det, at det også er vores allesammens bandekrig.

Det er vores allesammens ungdomskriminelle.

Det er vores allesammens hjemløse, der bliver tvunget til at sælge for banderne, vores unge der bliver ramt af tilfældige skud og vores forretninger og boliger, der mister værdi og går konkurs.

Christiania var og er et produkt af samfundet, Pusherstreet med. Skam opstår, når mennesker ikke bliver set og spejlet som dem, de er.


Så det er efterhånden på tide vi tager ansvar som mennesker, mindst af alt for os selv; alle dem der ryger og køber sin Cannabis på Christiania burde stå ved det. Åben munden. Og #StopHetzen

 

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter