Afroman annoncerer sit kandidatur til præsidentvalget 2024

Afroman annoncerer sit kandidatur til præsidentvalget 2024

Rapperen Afroman har erklæret, at han stiller op til præsidentposten i 2024 og lover at blive “Cannabis Commander in Chief.”

Hiphop-kunstneren og cannabis ikonet Afroman annoncerede i weekenden, at han stiller op til præsidentposten for USA i 2024. Afroman, der blev en helt for cannabis miljøet med sin sang “Because I Got High” i 2000, annoncerede sit kandidatur til Det Hvide Hus, søndag under en koncert på Black River Coliseum i Poplar Bluff, Missouri, ifølge en rapportage fra TMZ

To dage senere annoncerede han detde sociale medier for at sprede sit budskab til et bredere publikum.

“Mine medamerikanere, der kommer et tidspunkt i menneske
hedens forløb, hvor forandring skal til,” skrev Afroman på Instagram tirsdag. “Den tid er nu. Amerikanerne lider, og status quo er ikke længere acceptabel. Inflationen er ude af kontrol. Økonomien er i ruiner. Boligmarkedet er skrantende. Politikere er korrupte. Brodne kar får lov til at forblive i politistyrken blandt vores ædle og modige betjente.”

“Det er
en enorm ære og fornøjelse formelt at annoncere Afroman som en uafhængig kandidat til præsident for USA,” tilføjede han.

Artikel fortsætter efter annoncen

Afroman, med det borgerlige navn Joseph Edgar Foreman, blev født i Los Angeles i 1974 og fik en tidlig start i musikbranchen ved at indspille sange og sælge dem til sine klassekammerater, da han gik i ottende klasse. Han udgav sit første album i 1998, før han flyttede til Mississippi, hvor han fik kontakter i musikbranchen, som endte med at producere “Because I Got High”. Sangen, som beskriver, hvordan marihuana kunne forstyrre det moderne livs gøremål, blev et hit i 2001, året hvor nummeret også blev brugt i en række film, herunder Jay og Silent Bob Strike Back. Afroman udgav sit seneste album, Lemon Pound Cake, i september.

Afroman lover at være ‘Cannabis Commander in Chief’

Med henvisning til sig selv som “Cannabis Commander in Chief” og “Pot Head of State” i sit indlæg på
sociale medier, lovede Afroman blandt andet at gøre cannabisreformer til en prioritet i hans kampagne som præsident.

Medicinske planter er kriminaliseret, mens medicinalvirksomheder beriger sig på kemikalier med ukendte bivirkninger,” skrev han. “Medierne sår frø til had 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året. De forsøger at opdele baseret på race, religion, køn, seksuel præference og enhver anden kategori, de kan komme i tanke om.”

I et
andet opslag på Instagram skitserede Afroman otte prioriteter for sin præsidentkampagne i 2024. Først og fremmest var afkriminalisering af cannabis og “andre stoffer med lav skadesprofil.” Han bemærkede, at føderal lovgivning stadig klassificerer marihuana som et Kategori I-stof, den strengeste klassificering under landets narkotikalovgivning. Han lovede forandring og sagde, at han ville afkategorisere og afkriminalisere cannabis og lancere en public service-annoncekampagne for at fortælle om fordelene ved planten.

Artikel fortsætter efter annoncen

Afroman lovede også at lave strafferetslige reformer, grundet at der i gennemsnit sidder mere end 40.000 mennesker fængslet for cannabis, til en pris på mere end 1,5 milliarder dollars om året. Han forpligtede sig til at omstøde dommene over alle ikke-voldelige føderale cannabisfanger og sagde, at han ville “arbejde hårdt for at rette op på fortidens uretfærdigheder på alle områder, hvor amerikanere er blevet svigtet inden for strafferetssystemet.”

Han opfordrede også til
politireformer, et stop på u-lands bistand og erstatning til afroamerikanere. Andre prioriteter i kampagnen omfatter skattelettelser for professionelle atleter, legalisering af prostitution og “fremme af sammenhold, fred og kærlighed.”

“Vi har brug for en kandidat, der virkelig er valgt af folket og for folket. Vi har brug for en mand, der kan træde frem og lede med fast hånd,” skrev Afroman. “Folket
har sultet efter en øverstbefalende, der leder fra et sted med kærlighed og ikke had. I disse mørke tider har vi brug for en leder, der virkelig legemliggører den amerikanske drøm.”


Kilde: hightimes.com

Flere opslag

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.